🌍 Meshtastic er et åbent, trådløst 868 MHz LoRa mesh-netværk. Alle der har en Meshtastic-enhed (node), er automatisk med til at bygge netværket: hver node kan sende, modtage og automatisk videresende beskeder til andre. Så længe der findes en kæde af noder, kan beskeder nå meget langt – også uden mobilnet eller internet.
👉 Meshtastic bruger et licensfrit 868 MHz data-radio bånd. Det kræver ingen licens, abonnement eller specielt medlemskab – alle kan være med. Du kan sende korte tekstbeskeder (lidt som SMS eller gruppechat) og dele din position. Perfekt som backup-kommunikation eller til friluftsliv og fællesskab.
En node er den lille radio-dims du skal bruge for at være med i netværket.
Størrelse: lomme- eller håndfladestørrelse
Har en antenne og typisk et batteri eller USB-strøm
Kobles til Meshtastic-appen på din telefon (Bluetooth)
Nogle har skærm og/eller tastatur, andre bruges kun sammen med telefonen
Begge fås som færdige produkter, så du kan komme hurtigt i gang:
Priser starter fra 350,- kr
Lille “mini-computer” med tastatur og skærm – godt valg hvis du vil kunne chatte uden mobil.
Priser starter fra 400,- kr
Ligner en lille powerbank med e-ink skærm og stort batteri (5 000–10 000 mAh). Meget nem – tænd og brug med appen.
* Priserne er vejledende inkl. moms ved køb fra officielle forhandlere.
Køb helst fra LilyGO (lilygo.cc) eller Heltec (heltec.org), eller fra deres officielle butikker på fx AliExpress.
👉 Vigtigt: Sørg altid for at vælge udstyr til EU’s 868 MHz-frekvens (ikke 915 MHz eller andre bånd), da det er det lovlige og kompatible bånd i Danmark og resten af EU.
💬 Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, eller har du brug for hjælp til at bestille den rigtige model, så spørg endelig – vi hjælper gerne.
Køb en node og sørg for at antennen er monteret.
Tænd enheden og par den med Meshtastic-appen på din mobil.
Vælg region EU (868 MHz) i appen.
Skriv en besked i appen og send – andre noder i nærheden kan modtage den og sende den videre i netværket.
Jo flere noder der er tændt på Bornholm, jo stærkere og længere når nettet.
Det er tekst, ikke tale-radio.
Ingen licens kræves, så længe du bruger 868 MHz-udstyr.
En node kan køre mange dage på batteri – perfekt som nød-kommunikation.
Hver ny deltager gør netværket bedre for alle.
🔗 Vil du med? Besøg Meshtastic.org for den officielle app og dokumentation.
I Meshtastic Bornholm-fællesskabet kan du få råd om valg af enhed og opsætning.